mandag den 6. januar 2014

Ny viden - nu selv i forhold...

Som alle vil have bemærket, har jeg ikke skrevet nær så meget som jeg plejede på denne blog. Jeg har nemlig været ude og praktisere det jeg har skrevet om både her på bloggen samt i min e-bog.

Som jeg allerede har beskrevet i andre artikler, er det vigtigt vi giver hinanden plads. Det er så nemt, at falde i forelskelsens fase - hvor mange 'glemmer' deres netværk, og årtier senere ender de i "ældrefælden" som jeg var lidt inde på i artiklen Dating tips for ældre. Det bør alle mennesker undgå ved tværtimod at navigere MED deres netværk, helt som de plejer, så de netop UDVIDER deres netværk.

Set fra den positive vinkel lærer du nemlig NYE mennesker at kende når der kommer et nyt forhold. Du lærer din partners venner at kende, og det kan være en meget positiv oplevelse, hvis du håndterer det rigtigt.

Samtidig kan jeg nu skrive under på mine tips virker. Det med at nyde hinanden på ALLE planer, også i særdeleshed det tætte uden det altid nødvendigvis ender i sex er altså med til at binde to mennesker sammen på en helt ny og fantastisk måde.

Så Godt Nytår til alle - husk kærligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar