tirsdag den 16. oktober 2012

Dynamiske relationer

Som de fleste vil vide, hvis de følger med på mine øvrige blogs også, så har jeg fået et mere nuanceret indblik i det man kunne kalde "dynamiske relationer". Hele perspektivet ændrede sig faktisk da jeg i sin tid læste Anja Lysholms bog "Hvem er du utro?", for polyamori handler ikke "bare" om sex med flere partnere. Det handler mindst lige så meget om kærlighed på flere niveauer.

Lad os få en ting på det rene fra starten af: det er helt fair at nogle er til traditionelle forhold. Men samtidig må vi også erkende at besiddertrangen hos mange får dem til at lide af kvalmende jalousi. Nogle henfalder til joggingbukser *hver* søndag, og gør intet ved sig selv når først partneren er fanget ind i kærlighedens spil, hvorefter de begynder deres frygt-spil velvidende, at de selv KUNNE tænde deres partner mere, hvis de gad gøre mere ved deres forhold.

Er du i dén kategori, uanset om du er mand eller kvinde, så er det på tide, at lytte rigtig godt efter. :-)

Forhold skal PLEJES.

Læs det lige igen: Forhold skal PLEJES.

Det kan godt være folk skulle arbejde lidt mere med deres jalousi, for grundlæggende ved de fleste jo godt hvor skoen trykker.

Hvornår har du sidst vist din taknemmelighed med blomster eller en æske chokolade?
Hvornår har du sidst fortalt din partner vedkommende så dejlig ud?
Hvornår har du sidst lavet et måltid mad når DU kom først hjem?
Endnu vigtigere: hvornår har du sidst gjort nogen af disse ting uden at forvente at få noget igen? Bare fordi du havde lyst til at bekræfte din partner?

Hvis ovenstående ringer en klokke, så er det på høje tid du læser min e-bog "Kend din kæreste"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar