tirsdag den 9. december 2008

Kan du bevare troværdigheden og tale åbent om sex?

Jeg hører nogle gange spørgsmålet: "kan du bevare troværdigheden, og tale åbent om sex?" under forskellige former. Mange er tydeligvis generte på området, også selvom du knapt kan åbne for kukkassen uden at se et program der på en eller anden måde behandler "parforhold", "terapi", "personlig udvikling", "udstråling", "seksualitet", "motion", "energi" og "lyst" under mange former.

Personligt finder jeg det interessant at se hvor lidt oplyste mange mennesker er. Det er som om pornografien er overalt men EGENTLIG VIDEN om sex halter det voldsomt med. Hvordan er DIT forhold til din egen seksualitet? Er du bange for at tale om det, fordi du synes det er et "dårligt emne" eller er du bare generelt låst fast? Du kan sagtens være låst fast i et parforhold, og du kan lige så nemt være låst fast selvom du er single, og fri som fuglen.

Mange singler lever nemlig temmeligt isolerede fordi de misforstår mange af de ting som der siges og skrives om sex. Særligt på internet er overdrivelserne og misinformationen dybt forankret i en sensationsiver som aldrig kunne sælge en eneste bog hvis det var skrevet i bogform. Der var ganske enkelt ikke noget forlag der ville kendes ved det bras der skrives mange steder.

Derfor er du kommet til stedet hvor emnet behandles langt mere seriøst. Ingen spørgsmål er dumme, og der kan spørges om alt. Hvad vil DU vide, og hvad mangler du at få mere at vide om?

Kommentar-feltet giver DIG mulighed for at komme til orde. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar