Midt imellem de to grøfter findes den gyldne middelvej. Der findes de sippede, som mener man ikke taler om sex, og de frigjorte, som knapt kan tale om andet. Der er ingen tvivl om, at det kan være voldsomt irriterende at høre på indlæg om "det frække" hele tiden. Sådan har jeg det i hvert fald med visse stand-up komikere. De tror at ordene "røv" og "penis" skal være over alt for at gøre et show godt, og det er absolut det modsatte der sker.