fredag den 22. april 2016

Kys, knald og kærlighed på TV3

Billedkilde: viaplay.dk
Når man, som jeg, er nysgerrig i forhold til de mange programmer, der løbende dukker op på tv om parforhold, kan man ikke undgå at kaste et blik på Kys, knald og kærlighed på TV3. Jeg har tidligere nævnt Gift ved første blik (både den danske og den amerikanske), og den havde også sine særlige elementer.
Jeg synes serien er interessant, fordi der uden tvivl er meget vi lægger mærke til, når vi er blinde. Ideen med bind for øjnene er således smart nok, fordi man således fokuserer mere på det man kan høre, det man mærker, smager og dufter. Fuld gas på feromonerne... :-)

Dog kom jeg også til at tænke på sexologen Joan Ørting, for da Nicklas prøvede lykken, hvor han i forvejen havde et langt venskab med Camilla, spillede han imod alle odds. Det var næsten givet på forhånd, at Camilla hellere ville bevare venskabet, og valgte at tage til Paris med vinduespudseren. Joan har nemlig i en af de bøger jeg har læst sagt noget af det vi mænd kan nikke genkendende til, nemlig at en kvindes bedste ven får aldrig fisse. Undskyld mit klare sprog, men det er bare sandheden.

En sandhed mange mænd med tendens til jalousi ikke forstår, for de er ofte misundelige på en kvindes nære mandlige venner, men de vil aldrig være trusler for deres forhold, for kvinden vil hellere bevare det gode forhold end nogensinde satse på om det gode venskab også kunne føre til det ideelle forhold.

Det er en af de væsentligste forskelle mellem mænd og kvinder, for mange mænd vil hellere end gerne afprøve dette når/hvis de kender en kvinde godt nok til for længst at have accepteret både hendes stærke og svage sider, men sådan er kvinder bare ikke indrettet. Så der er faktisk visdom bag ordene fra Joan Ørting, og det gjorde i hvert fald stort indtryk, da jeg efterfølgende tænkte en del over hendes måde at sige tingene på.

Jeg er jo sådan indrettet, at når jeg læser noget, som lyder meget kategorisk, så prøver jeg altid at udfordre tesen. Den viser sig at være sand.

Hvad tænker du, både om serien og om denne tese? Har du samme indtryk?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar