søndag den 15. september 2013

Brug dit netværk

Jeg skrev for et stykke tid siden artiklen Datingtips for ældre - et hidtil overset segment. Mange tænker slet ikke over tilværelsen efter deres partner går bort.

I dag er turen så kommet til dét segment der læser denne blog - dem mellem 18 og 55. :-)

Når folk, helst selvvalgt, bliver singler er der mange der falder sammen. De har måske ikke ret mange hobbies, og de har måske svigtet deres omgangskreds og oversete venskaber kan godt være svære at få i gang igen når først nogen er blevet skubbet væk. Men giv ikke op. Få gang i det DU synes er sjovt igen.

De fleste forstår godt at bruge deres netværk når de søger job, så hvorfor ikke også gøre det i jagten på en kæreste? :-)

Lad mig lige forklare, før du misforstår...

Du skal naturligvis ikke jagte et nyt forhold blandt dine venner. Men du kan få vigtigt input til din dating-profil fra folk der kender dig. Du kan måske også høre om en skidesød veninde eller en frisk fyr [afhængig af dit eget køn :-)] som en af dine venner kender. Vedkommende har måske ligefrem tænkt samme tanke, men bare ventet på du var klar til at spørge.

Kærlighed udvikler sig på mange måder. Vi har alle set situationer hvor to personer virkelig matcher, både personlighedsmæssigt men også persontypemæssigt, men vi er ikke altid vågne over for dette element. Vi skal motiveres som det så fint hedder.

Derfor er dagens opfordring at du kigger på dit netværk ud fra din personlige status og får set dig omkring om ikke der var noget du hidtil havde overset. Og husk, at "hvo som intet vover intet vinder"...

Held og lykke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar