fredag den 22. oktober 2010

Sex med aldersforskel

Denne artikel - sex med aldersforskel - vil fokusere på hvorfor nogle tænder på sex med enten mere modne mænd eller kvinder. For nogle opstår der tanker om ødipus-komplekser, en svær barndom eller andre fordomme. Er der noget om sagen? Kunne der være flere faktorer?

Udover de rent tryghedssøgende elementer, såsom en kvinde der søger sig en "erstatnings-far" eller en mand som søger sig en "erstatnings-mor", som i sig selv kunne kræve terapi eller undersøgelse hos en psykolog, så tænkes der her på de mere følelsesmæssige aspekter.

Det tryghedssøgende element ligger uden for bloggens perspektiv. Det kræver en særskilt uddannelse at udtale sig om den sag, så det vil jeg afholde mig fra.

På denne blog fokuserer jeg på det seksuelle i handlingen. Det er det der er rammen for titlen "Trangen til sex". [Opdatering - 8. marts 2016: Bloggen har skiftet navn til Løst og fast om sex og samliv for at ramme bredere]

Enhver mand eller kvinde kan godt have lyst til en mere moden partner, som ved hvad det hele handler om. Det er fuldkommen naturligt - set ud fra det dyriske aspekt i vores primathandlinger.

Hvis du som kvinde har lyst til at få noget ordentlig oralsex uden at manden trækker sig tilbage, og synes det er ulækkert, så er det næppe den unge, og relativt uerfarne, gut du skal have fat på. På samme måde er det for manden et irritationsmoment hvis du efter et godt og langt bad møder afstandtagen fra kvinden som ikke vil vise, at hun synes om hele din krop.

På dét punkt er der INGEN forskel mellem kønnene.

Der er muligvis forskel i den måde vi taler om hinandens kønsdele, men et blowjob er altså et blowjob, også selvom der gerne skulle suges frem for at pustes som ellers ligger i det engelske ord "to blow"... ;-)

Den mere modne partner vil have fokus på den gensidige nydelse. En mand der er mindre udstyret kan sagtens tlfredsstille en kvinde hvis han ved hvordan kvinden gerne vil have oralsex. Hun vil nyde introduktionen langt mere end hulemanden som jager en kæmpe gøb ind fordi han (fejlagtigt) tror, at pornoens penetrering er vejen frem.

På samme måde kan kvinden, som har en mindre udstyret mand opdage, at et blowjob kan øge størrelsen væsentligt i forhold til de peniser som i slap tilstand i forvejen ser større ud. Det handler om at få blod ud til kønsdelene for at sige det ligeud.

Derfor handler det om at kende seksualitetens faser, og at have tålmodighed nok til at nyde alle faserne - og for nogle, særligt dem med problemer med præmatur ejakulation (populært sagt: for tidlig sædafgang), også erkendelsen af at anden halvleg kan redde matchen.

Så den klare forklaring på lysten til det mere modne kan der altså ligge den sikre ting at den mere modne person forstår at nyde sex, og vise det ved at være gensidigt nydende. Det er én af de ting som de unge måske nok overser fordi de i særdeleshed dyrker sex som del af en alt for våd aften, og derved ikke har hjernen med i sexualiteten.

Nogen supplerende tanker? Skriv gerne DIN kommentar. På forhånd tak, og god weekend til alle læserne. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar